Bruschetta
Bruchetta er en herlig hapser til et glas vin, men kan også sagtens udgøre forretten. Disse 3 varianter kan man servere hver for sig eller sammen. Flere ingredienser går igen, så man ikke skal forkøbe sig i alverdens ting og sager. De har dog alle
deres helt egen smagsoplevelse. Passer fortrinligt at servere til vores rosé Nuit Blanche.
Det skal du bruge til 4 med bagt græskar:
4 skiver surdejsbaguette (eller brug dit yndlingsbrød)
8 skiver hokaido-græskar af 1 cm tykkelse
1 fintrevet blommetomat
1 tsk aioli krydderimix – du finder det Her
1 tsk paprika
salt
peber
lidt basilikum
lidt ristede pinjekerner
lidt god kvalitets olie – du finder det Her
Sådan gør du:
Dryp hokkaido skiverne med olivenolie og drys med lidt salt, peber og 1/2 tsk hvidløgspulver. Sæt på bageplade med bagepapir og bag dem møre og gyldne i ovnen ved 185 grader i ca 15 minutter. Køl af.
Bland den revede tomat med lidt salt, peber og 1/2 tsk hvidløgspulvee. (Ved at rive din tomat får Du en helt anden smagsoplevelse end hvis du blot skærer den i fine tern!!)
Rist dit brød kort i ovnen. Dryp med olivenolie, og kom tomatsaucen på. Anret med de bagte græskar, lidt basilikum og pinjekerner.
Til 4 med parmaskinke og pecorino skal du bruge:
4 skiver surdejsbaguette – du kan finde en opskrift HER. hvis du gerne selv vil bage det!
1 portion råmarineret tomatsauce (se ovenover!)
4 skiver parmaskinke
lidt høvlet pecorino (eller parmesan)
lidt ristede pinjekerner
lidt basilikum
lidt god olivenolie
Sådan gør du:
Rist dine brødskiver kort i ovnen og dryp med god olivenolie.
Kom tomatsaucen på og top med parmaskinke, basilikum og høvlet pecorino. Pynt med basilikum.
Til 4 med ristet parmaskinke skal du bruge:
4 skiver surdejsbaguette
4 halve skiver parmaskinke
100 g mascarpone
salt
peber
lidt bredbladet persille
lidt god olivenolie.
lidt ristede pinjekerner
Sådan gør du:
Rist dit brød og din parmaskinke kort i ovnen. Parmaskinken skal blive sprød.
Rør mascarpone op med lidt salt og peber og smag til. Smør det på brødet.
Top med det ristede parmaskinke og pynt med persille, pinjekerner og et par dryp af en god olivenolie.
Servering:
Anret portionsvis på tallerkner, eller alle på store fade og champagne eller vin til. Du finder mange virkelig gode flasker hos os. Tryk på linkene for at se mere:
Volá !
Rigtig god fornøjelse. 🥂🍾
Ingen kommentarer endnu