Æblekage med Red Moon æbler

Bøf Stroganoff

 

Jeg synes vejret begynder at indbyde til dejlige simreretter. Bøf stroganoff er jo totalt en klassiker, og hos os laver vi en med okse- eller kalvekød + en vegetarversion med champignon. De passer sig selv, mens de simre i gryden, og det er så dejligt weekendmad! lav endelig dobbelt portion, så der kan blive til 2 dage eller til en portion til fryseren.

Det skal du bruge til 4 personer: 

Stroganoff:

400 g skært okse- eller kalvekød

100 g bacon i små tern

1 stort rødløg i små tern

2 fed finthakket hvidløg

150 g champignon I kvarte

5 dl rødvin

5 dl oksefond (Alt efter hvor fanatisk man er, kan man godt bruge en terning 😉)

100 g tomatpuré.

2 spsk rød pesto (kan evt undlades, men kom ekstra tomatpurré i så)

1 spsk pebermiks

2 tsk salt.

Evt. 1 dl fløde.

lidt olivenolie til at stege i

 

Vegetar stroganoff til 4 personer:

400 g champignon i kvarte

1/2 porre i tynde ringe

2 gulerødder  i tern

5 dl grøntsagsfond

og ellers som ovenstående blot uden oksefond og kød/bacon!

 

Broccolisalat:

1 broccoli

1/2 rødløg i bittesmå tern

1 dl tørrede tranebær

1 dl grovhakkede mandler

3 dl cremefraice

2 spsk god Mayo

saften fra 1/2 lime

1 tsk salt

1 tsk peber

1 spsk sennep

1 nip sukker

 

Kartoffelmos:

1300 g bagekartofler

75 g smør i tern

1/2 -1 dl (varm) mælk

salt

peber.

Endvidere:

Rigeligt bredbladet persille, skovsyre og blomsterkarse til pynt.

 

Sådan gør du: 

Broccolisalat: 

Skyld og skær stokken fra din broccoli og del den i små buketter. Lad endelig så meget af stokken sidde på som muligt. Den smager skønt!

Kom Broccolibuketterne op i letsaltet kogende vand og kog dem ganske kort ved svag varme. (3-5 minutter) Hæld vandet fra og skyld dem i koldt vand med det samme, så de beholder bid og den kønne grønne farve. (Nogen der har prøvet udkogt mørkegrøn/grålig broccoli… uf da!)
Køl af.

Bland alle øvrige ingredienser sammen til en dressing, og kom de helt afkølede broccolibuketter i. Vend det hele forsigtigt men grundigt sammen, og smag til med salt og sukker.

Pynt med lidt tørrede tranebær.

Du kan evt. servere Sprødstegt bacontern til din broccolisalat, for dem der spiser kød.

 

Stroganoff: 

Svits kød og bacon. Tilsæt peber, løg, champignon og hvidløg og svits dette med et minut.

Hæld rødvinen på. Kog ind ved medio varme i 10 minutter og tilsæt så oksefond, tomatpesto, salt og tomatpassata.

Nu skal kødsaucen stå og hygge sig småboblende ved svag varme i ca 2 timer.

Saucen skal reducere, så den bliver cremet. Hvis man har lyst, kan man tilsætte lidt madlavningsfløde til sidst eller jævne let med maizena. Husk at smag til med salt, peber og evt tomatpuré.

 

Kartoffelmos:

Skræl kartoflerne og skær dem i kvarte. Kog dem møre uden salt, og lad dem blive i kogevandet, til de skal moses.

Stroganoff er færdig, hælder du vandet fra kartoflerne, kommer smørternene i og moser dem med et piskeris eller en kartoffelmoser. Hæld forsigtig lidt mælk i af gangen, til du har den konsistens du ønsker og smag herefter til med salt og peber.

 

Servering: 

Kom Stroganoff, broccolisalat og kartoffelmos i skole og pynt med rigeligt bredbladet persille, blomsterkarse og skovsyre.

 

Velbekomme! 🤗

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Æblekage med Red Moon æbler