Ørred og sommersalat på grill.
Jeg er så heldig at have en lystfisker i huset. 🎣 Og i går var der belønning i form af en virkelig flot guldørred! WOW! 💛 Den blev tilberedt på grillen med en rigtig smagfuld sommersalat med grille squash samt en grillet lime til st dryppe udover hele molevitten!
Hurtigt, nemt og helt fantastisk mad. Det eneste der manglede var sol på terrassen. Hvem tænder for den sommer-sol??☀
Man kan ofte også købe en hel ørred, og hvis du ikke lige selv fisker, eller kender nogen der gør, så synes jeg ikke, du skal snyde dig selv for oplevelsen. 😋
Det skal du bruge til 2 personer:
Grillet ørred:
1 hel ørred
1 citron i tynde skiver
1 håndfuld dild
25 g smør i små firkanter
salt
1 lime
Grillet sommersalat:
Finder du opskriften på lige her ➡ Sommersalat med grillet squash
Sådan gør du:
Sørg for fisken er gjordt ordentlig ren og klip finner fra. Om man beholder hovedet på eller ej, er en smagssag. Jeg skærer det altid fra, men det er fordi, jeg har en traumatisk barndomsoplevelse om et fiskehoved i en katteskål hjemme hos min mormor og morfar…
Drys fisken med lidt salt indeni og udenpå, og fyld den med et par små firkanter smør, dild og citronskiver. Læg også et par skiver citron og lidt dild udenpå, sammen med resten af smørret.
Pak fisken godt ind i sølvpapir, og grill den ved indirekte varme i 15-20 minutter. Du kan tjekke om den er færdig ved at se, om skindet nemt løsner sig fra fisken.
Skær din lime over på midten, og grill den på skærefladen et par minutter. Det er det mest lækre tilbehør, at dryppe fisk og skaldyr med! 👌
Server med den grillede sommersalat og evt. et godt brød.
Velbekomme!
Ingen kommentarer endnu