Stenbiderrogn på aspargeskartofler

Hvid asparges med stenbiderrogn, kold sauce og urter.

Reklame for vores shop forekommer i det følgende.

Er du lige som jeg helt vild med stenbiderrogn. Hvis du er, synes jeg du skal prøve denne her: Hvide asparges med stenbiderrogn! Heeeelt vidunderlig spise, uanset om du servere det som forret, frokost eller let middagret. Retten tager ingen tid at lave, og skal du have gæster, kan du lave den kolde sauce i forvejen samt blanchere de hvide asparges, så du blot skal anrette lige inden servering. Brug de krydderurter og/eller microgreens du kan lide eller lige har ved hånden. Det er SÅ nemt!

Det skal du bruge:

4 store, hvide asparges

100 g stenbiderrogn

frisk dild

lidt friske ærteskud

evt lidt skovsyre

4 citronbåde

Kold sauce:

2,5 dl cremefraiche 18%

2 past. Æggeblommer

1 spsk. purløgsblomsteddike – du finder den i vores shop HER

salt

lidt citronsaft

Sådan gør du:

Kold sauce:

Pisk cremefraiche og æggeblommer sammen med purløgsblomsteddiken og smag til med salt og citronsaft. Dæk til og sæt på køl til du skal bruge den.

Hvide asparges:

Skræld dine hvide asparges fra hovedet og ned. Hovedet skal ikke skrælles. Knæk det nederste af aspargesen af, da det er trævlet og groft.

Kom dem i kogende, letsaltet vand i ca 2-3 minutter, så de stadig er lidt faste. Skyld dem kort i iskoldt vand, så de ikke damper videre inden i.

Anretning:

læg et par skefulde kold sauce på en tallerken og placer den hvide asparges oven på. Kom rigeligt med stenbider på toppen og pynte med urter og spirer. Server gerne et godt brød og citronbåde til.

Tip: Saucen er fortrinlig til alt koldt fisk og skaldyr.

Velbekomme!

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stenbiderrogn på aspargeskartofler