Pizzabrød med salat, burrata og italiensk rødløgcreme.

Panerede, vegetariske, små “deller”

Panerede, vegetariske, små “deller” ! Vi er blevet heeelt pjattede med de her små vegetar-fiduser! De er uimodståeligt sprøde og lækre, og kan bruge i både burgere og sandwich, men er også virkelig lækre til en skøn dip og et glas øl eller vin. De vil helt sikkert også være et populært indslag i en omgang tapas.

Sidst vi fik dem, var det i wraps med en sprød kålsalat, og der var de også bare helt vidunderlige. Det her er fantastisk vegetarisk comfortfood der sparker RXX!

Det skal du bruge til 4 personer:

Ca. 300 g sød kartoffel

100 g hakket champignon

1 rødløg i bittesmå tern

1 fed hvidløg i bittesmå tern

70 g fintrevet gulerod

2 spsk. Harissa krydderi – du finder det i vores shop lige Her

1,5 tsk salt

1 æg

1/2 dl rasp

ca. 2 dl pankorasp

4 – 5 dl rapsolie – du finder flere kvalitetsolier i vores shop lige Her

 

Sådan gør du:

Rengør den søde kartoffel, skær et kryds i den og pak den derefter ind i alufolie og bag den mør ved 190 grader i ca. 20 minutter.

Svits rødløg og champignon møre på en pande i lidt olie ved medium varme, uden at de bruner ret meget. Det sidste minut kommer du hvidløget ved. Lad det herefter køle lidt af.

Når den søde kartoffel er mør, piller du skrallet af, moser den let med en gaffel og lader den køle lidt af.

De afkølede grøntsager kommer du op i en skål og tilføjer revet gulerod, harissa, salt, æg og rasp. Rør det hele grundigt sammen, og lad herefter grøntsagsfarsen hvile i 15-20, så raspen får tid til at suge væske fra grøntsagerne og ægget.

Nu former du små kugler på ca. 2 cm og giver dem et bette tryk på mawsen.

Herefter vendes de i pankorasp, og steges gyldne og sprøde i RIGELIGT rapsolie på en pande.

Hereefter er de klar til servering i wraps, burgere, sandwich, som snack til en god dip etc. etc. etc.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme! 

 

Nedenstående Wrap med sprød salat og vinaigrette,  finder du opskriften på Her

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizzabrød med salat, burrata og italiensk rødløgcreme.