Sådan steger du din steak eller bøf perfekt.
Vi vil alle gerne lave den perfekte steak eller bøf, når det nu skal være ik`. Kender man et par små trick, er det ikke svært.
Sådan gør du:
Krydder din steak eller bøf med salt og peber på begge sider, og lad den hvile ved stuetemperatur en times tid inde du steger den.
Som smagsgiver til din bøf, kan du stege hele hvidløg, en rosmarin- eller timiankvist med.
Smid bøffen på en rygende varm pande UDEN FEDTSTOF.
Når den er blevet brun og har stegeskorpe på den ene side, vender du bøffen, og giver den lidt varme, før du skruer lidt ned for varmen og tilsætter en klat smør 1 spsk koldpresset rapsolie og evt lidt frisk timian eller rosmarin, og hvidløg.
Hvidløget må ikke branke, så bliver det bittert, så hiv det af igen, hvis du synes det bliver lige lovlig gyldent!
Med en ske overhælder du bøffen med stegeskyen par gange under stegningen.
Brug et stegetermometer og tag bøfferne af, når de har en kernetemperaturen på 55 grader. Så er den medium stegt, med en fin rosa farve, når den har hvilet efter stegning.
Lad bøfferne hvile i 3-5 minutter, før du servere.
Ingen kommentarer endnu