Salat med blåbær og melon med solbær-vinaigrette

Wraps med confiteret and i sprød salat og jordbærvinaigrette

Reklame for vores webshop forekommer.

Wraps med confiteret and i sprød salat og jordbærvinaigrette er den perfekte comfortfood til hyggelige dage med familen og venner.

De har en heeelt uforskammet fortryllende smag, og er propfulde af sunde grøntsager og krydderurter.

Den vinaigrette vi har blandet af bl.a. jordbærsirup med chili, til den sprøde salat, er helt vidunderlig sammen med krydderurten appelsintagetes og den confiterede and.

Dem her må du simpelthen unde dig selv at prøve af.😁

 

Det skal du bruge til 4 personer.

8 tortillas

confiteret and

1/2 rødt spidskål fintsnittet

1/2 hoved sprødt, grønt slat (f.eks )

1 håndfuld skovsyre

1 håndfuld appelsintagetis

1 håndfulde snittet selleripersille (eller bredbladet persille)

 

Vinaigrette:

2/3 dl jordbærsirup med chili – den finder du Her

1/2 dl æbleeddike – den finder du Her     (evt brug en mild æbelsider- eller hvidvinseddike i stedet, hvid du ikke har æbleeddike.)

saften fra 1 lime

1 tsk. salt

1 tsk. peber

 

Syltede rødløg med jordbærsirup:

1 stort rødløg i ultratynde ringe

1 dl jordbærsirup med chili

1 dl æbleeddike

1/2 tsk. peber

1/2 tsk. Salt

Appelsintagetes

 

Sådan gør du:

Syltede rødløg:

Bland æbleeddike, jorbærsalatsirup med chili samt salt og peber  og kom rødløgsringene i. Lad den trække mindst 1 time og gerne natten over.

Fyld til wraps:

Læg den confiteret and i et ildfast fad og steg det med eget fedt i ovnen ved 200 grader i 20 minutter. Lad den køle let eller helt af.

Bland jordbærsirup med chili med æbleeddike, limesaft, salt og peber i en stor skål. Tilsæt det røde spidskål og lad det gerne marinere i en time eller længere.

Fjern skindet fra anden og pluk andekødet i strimler.

Lige inden servering vender du andekød, sprøde, grønne salatblade, krydderurter og syltede rødløg rundt i spidskålen/marinaden.

Lun tortillas og fyldt dem med salaten, -hæld evt marinaden fra først, så dine tortillas Ikke bliver våde og klistrede.

Velbekomme!

Tips:

Hvis andekødet er helt koldt, kan du også blande det i marinaden sammen med spidskålen, og lade det marinere.

Hvis du skal have dem med i picnickurven eller madpakken, så opbevar tortillas og andesalaten hver for sig, indtil du skal spise.

Et vegetarisk alternativ til anden finder du Her og  længere nede på siden, kan du se et billede af en vegetarisk wrap vinoweekends style!

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Salat med blåbær og melon med solbær-vinaigrette