Jordskokkechips med “mors drøm” dip og friske asparges

Langtidsbagte tomater med toppings

 

Der forekommer reklame for vores webshop i det følgende.

Langtidsbagte tomater med toppings er en af mine favoritter indenfor lækkert og nemt tilbehør. Samtidig er det en ret man også spiser med øjnene. Det gør bare det hele SÅ meget bedre.

Hvis der er en grøntsag, jeg er fuldstændig afhængig af, så er det tomater! Jeg spiser tomater HVER eneste dag! I vinterperioden kan tomater jo godt være noget smagsløse, men så kan man altid lave de her bagte lækkerbiskner, som bliver sindssygt lækre med den rigtige tilberedning.

De kan spises alene til andre grøntsagsretter og til stegte kødretter samt lasagne og simreretter. De kan forberedes i forvejen, hvis du skal have gæster, og så bare lige lune dem hurtigt i ovnen 5 minutter inden servering – på med toppings og servér! Virkelig nemt, saftigt og lækkert!

Det skal du bruge til 4 personer:

Langtidsbagte tomater:

4 store tomater

En god olivenolie – du finder flere slags i vores shop Her

1/2 tsk. salt

1 tsk. Peber

1/2 tsk. Sukker

lidt frisk timian

Toppings:

50 g feta

Sorte saltbagte oliven – du finder dem lige Her

forskellige friske spirer eller urter

Evt. En god glaze – du finder en Her

Sådan gør du:

Halver dine tomater og fjern blomsten. Vend dem i en god olivenolie og læg dem i et fad eller en bageplade.

Drys med salt, peber og sukker og kom lidt frisk timian på. Bag dem i en forvarmet ovn på 110 grader i 2 timer.

Kom smuldret feta og saltbagte oliven over de færdige tomater og pynt med spirer/urter.
Dryp evt. med lidt glaze.

Servér straks.

Velbekomme!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordskokkechips med “mors drøm” dip og friske asparges