Salade chèvre chaud (salat med gratineret gedeost)

Stringozzi med muslinger i rose.

 

Der forekommer reklame for vores webshop i det følgende:

Stringozzi med muslinger i rosé er en af mine absolutte favoritter. Super smagsfuld, smuk og indbydende at se på og sidst men ikke mindst BILLIG! Den perfekte gæstemad hvis du spørger mig, for så kan man i stedet kaste flere penge efter en viiirkelig elegant rose, som man kan drikke til! Det er så genialt, at opskriften lige passer med, man også kan få et glas rosé til maden! 😜 Smaaart!

Det skal du bruge:

1 kg muslinger

250 g stringozzi pasta – du finder den i vores shop

4 gulerødder i strimler lavet med en kartoffelskræller

1 porre i tynde ringe

1 citron i både

saften fra 1 citron

citronskald fra 1 citron i tynde strimler uden den hvide hinde

2 dl rosevin – Vi har flere skønne i vores webshop

3,5 dl piskefløde

en håndfuld frisk dild

en håndfuld frisk persille

1 skalotteløg i bittesmå tern

2 hvidløg i bittesmå tern

salt og peber

lidt god olivenolie – vi har flere kvalitets olier i vores webshop.

Evt. Et godt brød og smør som tilbehør

Sådan gør du:

Stringozzi:

Kog din pasta i rigeligt letsaltet vand i en stor gryde. Kvalitets pasta kræver mere vand og plads end den grænse billige fra supermarkedet!!

Se anvisningen på pakken, og smag på den, så du sikre dig, den bliver aldente.

Muslingerne:

Rengør muslingerne grundigt. Fjern skæg og sand!

De muslinger der er åbne, giver du et par dask mod bordkanten, og lukker de sig fortsat ikke, bør du kassere dem! Smid også evt. ødelagte muslinger væk!

Vi har købt vores hos Annasfiskekasser, og de er bare så flotte og næsten uden skæg og alt muligt andet, der kan tage 100 år at rengøre! 😅 (Vi har købt og betalt dem, men vil bare gerne fortælle dig, fisk og skaldyr fra Anna er i top!)

Sorter skalotteløg og porreringe ved medium varme i olivenolien. De skal blive klare klare men ikke brune.

Tilsæt hvidløg og gulerodstrimler og sorter med ganske kort. Hæld så rosévinen på. Skru lidt op for varmen.

Under omrøring tilsætter du fløden, salt og peber, og når det koger hælder du muslingerne på. Bliv ved med at røre hele tiden, så fløden ikke brænder på.

Når alle muslingerne har åbnet sig, tilsætter du krydderurterne, citronskald samt citronsaft og skruer ned for varmen. ( Hvis en musling ikke åbner sig, selv om du har sørget for god varme, så kassér den, for så er den ikke god!)

Vend stringozzien forsigtigt rundt i muslingeretten. Du kan evt. tilføje lidt af pastavandet, hvis du vil have din ret lidt mere cremet. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Anret i dybe tallerkner (eller et stort fad) med citronbåde og lidt krydderurter som pynt.

Servér straks rygende varme med et koldt glas rosé til og evt et lækkert brød med smør.

Bon Appetit!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Salade chèvre chaud (salat med gratineret gedeost)