Banh mi sandwich

Fastelavnsboller med vaniljecreme, hasselnødderemonce og nougat

 

Bageengelen kan bare noget med fastelavnsboller! Hendes dej er FANTASTISK, og giver luftige, bløde og lette boller. De smager simpelthen så skønt! Denne er med et elegant fyld af nougat, creme og hasselnødder. Mmmmmmuuums!

Det skal du bruge: 12 stk.

Dej:

1 dl koldt mælk

25 g gær

25 g sukker

2 æg + 1 æg til pensling

1 tsk stødt kardemomme

80 g smør, koldt

300 g hvedemel

1/2 tsk salt

Vaniljecreme:

1 1/2 dl mælk

1/2 vaniljestang

2 æggeblommer

35 g sukker

1 stor spsk maizena

Hasselnødderemonce:

30 g hasselnødder

30 g rørsukker

30 g smør, blødt

Endvidere:

40 g nougat

lidt flormelis, lidt kakaopulver til glasur

grofthakkede hasselnødder

 

Sådan gør du:

Vaniljecreme: pisk æggeblommer og sukker lyst og luftigt. Tilsæt maizena til æggesnapsen, men uden at piske det ind i massen. Stil til side.

skrab kornene ud af vaniljestangen, og kom dem + den tomme stang i en gryde sammen med mælk. Bring det op til lige under kogepunkt.

I en tynd stråle hælder du den varme mælk i æggemassen mens du hele tiden pisker med et piskeris. Derefter hælder du det hele tilbage i gryden, og varm det op under kraftig omrøring. Lad cremen koge et par minutter under kraftig omrøring til den har en tyk konsistens (den bliver mere fast når den køler ned). Stil cremen på køl i mindst 1 time eller indtil du skal bruge den.

Dejen: tag smørret ud fra køl og lad det ligge ved stuetemperatur indtil, at du skal bruge det om 10-15 min. Kom mælk, gær og sukker i en skål, rør til gæren er opløst. Kom æg, kardemomme og hvedemel i skålen, ælt til dejen begynder at samle sig. Det tager ca 8-10 minutter ved lav/medium hastighed.

Skær smørret i mindre tern (smørret skal stadig være køligt og fast). Tilsæt smørret til dejen lidt af gangen imens der æltes, ælt dejen yderligere i ca. 10 minutter til dejen er smidig og glat, slipper skålens kanter og samler sig om dejkrogen.

Lad dejen hæve tildækket ved stuetemperatur i 40-60 minutter.

Hasselnødderemonce: rist hasselnødderne på en pande. Kom de ristede hasselnødder i en minihaller eller foodprocessor og blend nødderne fint ( med lidt tålmodighed kan man også hakke nødderne i hånden). Tilsæt sukker og smør og blend det hele til en ensartet masse. Stil hasselnødderemoncen ved stuetemperatur til den skal bruges.

Vend dejen forsigtigt ud på et let meldrysset bord. Rul dejen ud til en rektangel, dejen skal være omkring 5 mm tyk.

Skær nougaten i 12 tern.

Skær dejen ud i 12 firkanter, og kom 1 teskefuld vaniljecreme på hver firkant,  1 teskefuld hasselnødderemonce og 1 stykke nougat på hver firkant. Luk fastelavnsbollerne. Se evt video af hvordan vi lukker dem lige  ➡ HER) 

Placer fastelavnsbollerne på to bageplader med bagepapir (6 fastelavnsboller på hver plade) Dæk dem med et klæde og lad dem efterhæve i 1 time ved stuetemperatur.

Tænd ovnen på 220˚ Over/underarme, kom en Tom bageplade i nederste rille i ovnen. Kog 3 dl vand som skal bruges til at skabe damp i ovnen under bagningen, Ved at skabe damp i ovnen sikre du, at dine fastelavnsboller ikke når, at sætte skorpe før de er færdighævet under bagningen, og på den måde undgår du, at de sprækker.

pisk et æg sammen med en gaffel og pensel de færdighævet fastelavnsboller. Kom dem ind i midterste rille i ovnen, hæld kogene vand i den varme bageplade, luk ovnen og bag fastelavnsbollerne i 6 minutter med damp, tag bagepladen med vand ud af ovnen og bag bollerne yderligere 8-10 minutter til de er flotte gyldne.
Gentag samme proces med den anden plade fastelavnsboller.
Lad fastelavnsbollerne køle af, top med lidt glasur og evt krymmel her har vi brugt grofthakkede hasselnødder.

Velbekomme!

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Banh mi sandwich