Syltede rødløg i brombærlage

Svampefyldte ravioli med rosmarinsmør

Denne hjemmelavede ravioli med svampefyld, rosmarinsmør, frisk løvstikke og pinjekerner er 1. Klasses nydelse! Og så er den ikke engang svær at lave. Du kan tilberede dem i forvejen, og så først koge dem lige umiddelbart før servering.

Denne portion passer til  4-5 personer som forret.

//Reklame for vores familie webshop forekommer.//

Det skal du bruge (til ca. 20 stk)

Pastadej:

2 æg
200 g tipo 00 hvedemel

Svampefyld:

200 g champignoner

et lille finthakket rødløg

et finthakket hvidløg

1 spsk olivenolie

1/2 tsk salt

1/2 spsk onklens pebermix – du finder den i vores webshop.

1 spsk sherryeddike eller hvidvinseddike

1 spsk rosmarinsirup – du finder den i vores webshop

Rosmarinsmør:

200 g smør

et par kviste frisk rosmarin

Endvidere:

50 g pinjekerner

Lidt frisk løvstikke

Sådan gør du:

Pastadej:

Bland mel og æg sammen på dit bord, ælt til du har en ensartet dej uden klumper og som ikke klistre til dine fingre. Stil dejen til side imens du laver fyldet.

Svampefyld:

Skyld dine svampe og hak dem fint. Svits dem i en gryde sammen med olie, finthakket hvidløg, finthakket rødløg, salt og peber så alt væden fordamper.

Tilsæt 1 spsk sherryeddike eller hvidvinseddike og kog det med til det fordamper. Tilsæt nu rosmarinsirup og kog det et par minutter til det er kogt ind. Stil til side.

Del din pastadej i to lige store stykker, rul nu et stykke dej ud til en lang rektangel (den skal være 3 mm tyk) !hvis ikke du har en pastamaskine kan du sagtens rulle dejen ud med en kagerulle!.

Skær dejen, du netop har rullet ud, over på midten så du har to ca lige store stykker. Kom ca 1 tsk fyld på den ene pastaplade, dup med en smule vand rundt om fyldet, kom den anden pastaplade henover, tryk forsigtigt rundt om fyldet og stik dem ud med en udstikker eller et lille glas.

Kog pastaerne i saltet vand i ca 10 min.

Rosmarinsmør:

Smelt smørret ved svag varme sammen med rosmarin. Det må ikke brune.

Anretning: 

Ved en forret placere du 3-4 ravioli på en tallerken, og drypper rismarinsmør over. Drys med pinjekerner og frisk løvstikke, og servér straks.

Tip: En fyldig hvidvin eller champagne på Chardonnay vil passe fortrinligt til. Hvis du lige vil toppe det hele, så riv trøffel hen over retten ved servering eller kom 1 tsk trøffelspread i svampefyldet.

Rigtig god fornøjelse! 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Syltede rødløg i brombærlage