Små surdejspizzaer med kartoffel, gedeost og figen

Grønkålssalat med gulerødder


Sund, frisk, syrlig, – perfekt ledsager til fede retter, som f.eks. Brændende kærlighed med kartoffelmos eller and. Men også en herlig salat til fisk.

Det skal du bruge til 4 personer:

200-250 g hakket grønkål

3 gulerødder i tynde strimler (her er brugt forskellige farver)

1 rødt æble i tern

kernerne fra 1/2 granatæble

Evt. 1 håndfuld grovhakkede mandler

1/2 appelsin i tern

lidt syltede rødløg. (Hvis du selv vil lave dem finder du en opskrift HER))

evt feta.

Dressing: 

saften fra 1 lime

saften fra 1/2 appelsin

1 spsk olivenolie

1 tsk salt

1 tsk peber

1 spsk akaciehonning eller sukrin Gold

Sådan gør du: 

Skyld og hak din grønkål fint. (brug evt sådan en smart “skyllet og klar” posefuld)

Bland alle ingredienser til dressingen i en frysepose, og kom grønkålen her i.

Slå knude på posen, og “massér” din grøntkål godt og grundig. Det gør den blød og meget mere lækker at spise! 😁 Lad den gerne trække et par timer på køl herefter.

Anret:

Kom grøntkål, æblebåde, gulerodsstrimler (dem laver du nemt med en skrællekniv) evt. hakkede mandler, syltede rødløg og appelsinbåde op i en skål og vendt godt rundt. Pynt med granatæblekerner og evt. feta. Smag til med salt og peber og servér.

Velbekomme ☺☺

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små surdejspizzaer med kartoffel, gedeost og figen