Ribsdessert med crumble og vaniliecreme.

Salat med brødcroutoner og appelsindressing

Vi spiser rigtig meget salat. Og i vores optik skal en salat både se indbydende ud og smage af meget. Man skal ikke være bange for at bruge godt med salt og peber i sine dressinger. Det får det bedste frem i alle de fine grøntssagssmage.

Denne blandede salat er herlig krydret og kan både serveres som selvstændig ret og som tilbehør. Når man anretter sin salat på et stort fad, gør det bare noget for helhedsindtrykket. Vi synes i hvert fald det præsentere sig rigtig flot.

Hvis du holder af salater med brødcroutoner, har du måske også lyst til at se opskriften på Brødsalat

Det skal du bruge til 4 personer:

1 pose blandet salat (skyllet og klar varianten er klart vores favorit, hvis der ikke er noget hjemmedyrket i haven. )

4 champignon i tynde skiver

1/2 glas grønne oliven uden sten

1/2 agurk i halve skiver

12-14 små tomater

1 gul peberfrugt i tynde stænger

3 spsk pistacienødder

Brødcroutoner:

3 skiver lyst brød i tern a 1×1 cm

lidt olivenolie

1 fed hvidløg

Syltede skalotteløg:

1 skalotteløg i tynde ringe

1 dl lagereddike

3/4 dl sukker

1 tsk salt

2 tsk peber

Dressing: 

saften fra 1/2 appelsin

saften fra 1/2 lime

2 spsk god olivenolie

1 1/2 tsk salt

2 tsk friskkværnet pebermix

Sådan gør du: 

syltede skalotteløg: 

Bland eddike, sukker, salt og peber til sukkeret er opløst i eddiken.
Kom løgene i og lad dem trække en times tid.
Skalotteløgene har en mildere og mere raffineret smag end rødløg – synes vi. Når de kun trækker en time bibeholder de bid men får stadig den dejlige syltede smag.

Brødcroutoner:

Rist brødternene i lidt olivenolie, til de bliver sprøde. Pres et fed hvidløg ned i og fordel grundigt. Lad kun hvidløget stege med i et minuts tid. Hvis hvidløg bliver ristet for meget, får de en branket smag, og det vil de fleste nok helst være fri for…
Køl af.

Dressing: 

Rør alle ingredienser grundigt sammen.

Servering:

Anret alle grøntsagerne pænt på et fad. Læg salaten nederst. Top med pistacienødder og syltede skalotteløg. Hæld dressingen over og pynt med brødcroutoner og evt karseblomster eller andre spiselige blomster.

Tip: Du kan lave brødcroutoner i forvejen, og opbevare dem i en tætsluttende beholder en uges tid. 

Velbekomme!

Reklame: vi er blevet meget glade for at bruge olivenolie fra olivenolie.shop som du kan læse mere om Her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ribsdessert med crumble og vaniliecreme.