BURGER DARLING 😎

Små predinner hapsere med tigerrejer

De her små hapsere med tigerrejer er totalt lækre! De er nemme at lave og ligner en million, – men det koster de bestemt ikke at lave!
Du kan servere dem til en lækker predinnerdrink for dine gæster, og så har du på én gang vinget hjertelig modtagelse og forretten af! ✔
Det meste kan tilberedes i forvejen – eller du kan springe til den helt nemme løsning, hvor du køber de forskellige dele. – Det behøver de bestemt ikke blive dårligere af… 😜

Til året julesammenkomster og nytårsaften er disse også en sikker succes!

Til 4 personer skal du bruge: 

16 tilberedte tigerrejer
(Du kan både få dem hvidløgsmarinerede og naturale og begge slags virker fint. Du kan også grille dem selv. Du finder linket til hvordan længere nede.)

8 skiver godt baguette fra bageren

1 dl chilimayo

saften fra en lime

1 spsk sød chili sauce

1 citron i både

16 sprøde salatblade – gerne i forskellige farver

2 tsk kapers

1 håndfuld bredbladet persille

4 stilke dild

1/2 portion  sauce tartare, som du finder opskriften på her

Sådan gør du: 

Til hver person laver du en version med sauce tartare og en med chilimayo.

Kom 1/2 dl chilimayo i en kop og tilsæt saften fra en lime samt sød chilisauce. Rør det grundigt sammen og sæt til side.

Rør din sauce tatare.

Smør 4 af dine baguetteskiver med et tyndt lag chilimayo (Den del der ikke er limesaft i) og 4 med et tyndt lag sauce tatare.

Kom sprøde salatblade på brødet og lidt persille på chilimayoversionen.

Fordel ca 1 spsk chilimayo på dem du har smurt med chilimayo, top med 2 tigerrejer på hver og pynt med Persille.

På sauce tatare versionen kommer du ca 1 spsk sauce ovenpå salatbladene, topper med 2 tigerrejer på hver og pynter med kapers og dildkviste.

Anret hapserne på flotte fade og server citronbåde til. Gerne med et godt glas champagne eller anden mousserende vin. Eller du kan servere en skøn drink. Det kan f.eks. være en Margerita, som du finder her

Tip: Har du ikke mod på en sauce tatare, så bland en dressing af cremefraice, finthakket dild og persille, citronsaft, salt, peber og et nip sukker! 👍

Rigtig god fornøjelse og bon appetit! ✨✨

 

Ingen kommentarer endnu

Hvis du kan lide, hvad du ser, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Her er du velkommen til at skrive til os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BURGER DARLING 😎