Sprød salat med jordskokke

Mandagskylling

Sådan en mandag må det gerne være lidt nemt tak! Men helst stadig lækkert ik’.. denne her kyllingefætter er sprød og saftig, men passer sig selv i ovnen, og salaten er ret nem at bikse sammen, men virkelig smagsfuld. What’s not to like… ?!…

Det skal du bruge til 4 personer:

Sprød kylling:

1 kylling

lidt rapsolie

salt

1 dl øl

Avokadosalat med chili: 

3 avokado (du kan få tricket til at udvælge perfekte avokadoer  HER. )

1 agurk

2 røde chili

20 små tomater.

salt, peber, sukker til tomaterne.

Dressing:

Saft og revet skald fra 1 øko lime

1 tsk blomsterhonning

salt

peber

Sådan gør du:

Sprød kylling:

Tænd ovnen på 200 grader.

Rengør kyllingen indvendig og udvendig under den kolde hane. Drys med salt indvendig. Kom øl i kyllingebeholderen, og placer kyllingen over den.

Pensel kyllingen med rapsolien og sæt den i ovnen sådan ca 1/2 time. Her pensler du den igen, men denne gang med den kyllingefilet, der lægger sig i bunden af kyllingeholderen.

Så steger kræet videre i ovnen i endnu ca 1/2 time. Du kan tjekke om den er færdigstegt ved, om kyllingesaften er klar, hvis du prikker et lille hul og trykker let. Du kan også bruge et stegetermometer. Når kernetemperaturen er 75 grader, er den færdig.

Pas på den ikke får for meget… tør kylling er bare så kedelig..

Avokadosalat med chili:

De små tomater halvere du, og drysser med salt, peber og en anelse sukker. Lad dem trække 15-30 minutter.

Flæk agurken i kvarte, og skær indmaden fra. Skær herefter i tern.

Skær chilien i bittesmå tern.

Rør dressingen grundig sammen og chillien her op i.

Så skærer du også avokadoen i tern og blander den med tomater og agurk, hvorefter dressingen fordeles over, og du vender salaten forsigtig rundt.

Stenene fra avokadoen fordeler du rundt i salaten. De skal altså ikke spises… men de holder avokadoen grøn! 😉🌶

Tips: salat skal krydres godt, for at fremhæve alle de fine smage. Spar ikke på det, men prøv dig frem.

Anret:

Klip kyllingen op i 4 stykker og server salaten til. Mums!

Værsgo så er der mandagskylling!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprød salat med jordskokke