Champagne cocktail 🌸Gin🌸rosé brut🌸rabarbersirup🌸

Sliced mørbrad Madagaskarpebersauce a la vinoweekends, rösti, bagte hvidløg og en lille svampesurprice

Dette mumsi-Madagaskar-monster fandt vej til vores middagsbord en lørdag aften. Sådan en lørdag aften må man ikke gå ned på menuen. Og slet ikke i en pandamitid!🍷🍷

MEN den er også perfekt til særlige anledninger som f.eks. Nytårsaften , fødselsdage og andre mærkedage.🤩

Menuen fungerer også rigtig godt til vegetarerne. Man kan evt. tilføje et godt brød eller sweetpotatoefries, hvis man synes der skal være et ekstra element, når man ikke skal have kød.

Det skal du bruge til 4 personer:

Madagaskarpebersauce:

5 dl hvid portvin

5 dl boullion (grøntsags- eller kalveboullion)

1 skalotteløg

1/2 porre

1 fed hvidløg

3 spsk Madagaskar peberkorn

1 tsk ribsgelé

3 dl piskefløde.

salt

Onkels steak Peber

Rösti:

4 bagekartofler

1 skalotteløg

4 æggeblommer

salt

Onkels steak peber

olivenolie på spray

Bagte hvidløg:

2 store, hele hvidløg

lidt olienolie

salt

Svampe Surprice:

4 store Mark champignons

1 avokado

1 stor tomat

1 frisk mozzerellakugle

salt

peber

Sliced bøffer:

4 bøffer

lidt raosolie

30 g smør

en Kvist timian

1 fed hvidløg.

salt

Onkels steak peber

Stærk paprika.

Sådan gør du:

Madagaskarpebersauce a la vinoweekends:

Skær løg, hvidløg og porre ud i grove stykker. Sorter dem i olienolie ved medium varme, til de er klare. De må ikke tage så meget farve.

Hæld portvin og boullion i gryden, tilføj Madagaskar peberkorn og lad det stå og simre ved svag varme i ca 3 timer. Det skal reducere til 1/3.

Når saucen er reduseret, fisker du løgene og porre fra, tilsætter fløde og ribsgelé, og smager til med salt, peber og stærk paprika. Lad saucen simre og tykne under omrøring. Hvis du synes den er for tynd, kan du evt tilføje en anelse marizenajævning. Men KUN lidt. Det er jo en SAUCE og ikke SOVS! 😅

Rösti:

Skrald kartoflerne og riv dem groft. Kom dem i en skål med koldt vand i en times tid. Tag dem op på et rent viskestykke og dup dem tørre.

Bland kartoflerne med et revet skalotteløg, æggeblommer, salt og peber.

På en bageplade med bagepapir, fordeler du kartoffelmarken til 8 flade, runde rösti. Tryk dem godt flade og faste med en ske. Spray med olivenolie og bag dem ved 200 grader til de er gyldne, sprøde og møre. (Ca 30-35 min alt efter ovn) Du kan evt. lige give dem et par minutter ved høj varme til sidst.

Bagte hvidløg:

Halvér hvidløgene, så man kan se alle fed. Pensel med olivenolie og drys med lidt salt. Bag i ovnen ved  200 grader i 25 minutter. (Hvis man har 2 ovne vil jeg anbefale at bage dem ved 150 grader i 40 minutter)

Svampesurprice:

Rengør svampene og tag stokken af. Kom dem i et smurt ovnfastfad med bunden op af, og bag dem i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.

Skær tomaten i 4 lidt tykke skiver og fjern det bløde i midten. Krydre med salt og peber. Skær 8 skiver af avokadoen, og riv mozzarellaen i mindre bidder.

Dup den væde, der samler sig i champignonerne Og fadet væk med køkkenrulle, og læg herefter på hver Champignon 1 Skive tomat, 2 skiver avokado og revet mozzerella.

Bag dem færdig i ovnen ved 200 grader, til osten er lækker gylden.

Sliced Bøffer: 

Krydre bøfferne med salt og peber. (Endelig ikke spare på krydderierne..) Lad bøfferne hvile ved stuetemperatur en times tid, et sted hvor hunde, katte eller børn ikke kan nå!

Smid bøffen på en rygende varm pande UDEN FEDTSTOF. Når den er blevet brun og har stegeskorpe på den ene side, vender du bøffen, giver den lidt varme, før du skruer lidt ned for varmen og tilsætter en klat smør, lidt frisk timian og hvidløg.

Hvidløget må ikke branke, så bliver det bittert, så hiv det af igen, hvis du synes det bliver lige lovlig gyldent!

Overhæld bøffen med stegeskyen med en ske et par gange. Brug et stegetermometer og tag bøfferne af, når de har en kernetemperaturen på 55 grader. Så er den medium stegt, med en fin rosa farve. Lad bøfferne hvile i 3-5 minutter, før du slicer dem op i skiver og servér straks!

Bon appetit! 😋😋

 

 

Ingen kommentarer endnu

Hvis du kan lide, hvad du ser, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Her er du velkommen til at skrive til os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Champagne cocktail 🌸Gin🌸rosé brut🌸rabarbersirup🌸