Donuts

Ragú alla bolognese vinoweekends style

 

 


Nogle retter er bare klassikere, som vi bliver ved med at vende tilbage til igen og igen gennem hele livet.  Sådan er vi nok mange der har det med Ragú alla bolognese. Vores version er udviklet over mange år, og er efter vores mening blevet:

💥verdens bedste Ragú alla bolignese💥

Så nu er vi spændte på, hvad I synes!! 😃

I min barndom hed det “millionbøf” og blev serveret med kartoffelmos, og en sjældent gang kartoffelmos OG spaghetti.. fordi min far ville dø, hvis han ikke fik kartofler! 💪 (Fra tiden hvor man skulle spise kartofler, for at blive “stor og stærk”)

Så flyttede jeg hjemmefra, der kom en vinoweekendskæreste til,  og det blev de 2 varianter: “kødsauce” og “Tørstegt oksefars på pande” begge serveret med hvad der pt trendede indenfor pastaverdenen! 😆

Men som vi  bliver ældre og berejst, (Ej det lød sgu flot hva’.. 🌏 😎) og møder alverdens restauranter og smagsoplevelser, har vi fået øjnene op for, Verden rummer så meget mere! Og vi har eksperimenteret meget.

(Hvis du er til en luksus kød/pastaret skulle du måske også se denne: pasta a la Ulrich.  Mangler du en delikat vegetar pastaret, anbefaler vi denne HER.) 

Hvis du vil forsøge dig med vores toplækre vinoweekends version af Ragú alla Bolognese, kommer den nemme opskrift her:

Til 4 personer skal du bruge: 

250-300 g pappardelle pasta

200 g hakket oksekød

1 rødløg i små tern

1 fed hvidløg i bittesmå tern

1 moden tomat i små tern

2 dl rødvin

1-1,5 dl olivenolie

2 spsk balsamico

1 dåse hele flåede tomater

evt lidt koncentreret tomatpuré alt efter kvaliteten af de flåede tomater.

salt

friskkværnet pebermix

1 håndfuld frisk oregano

1 håndfuld frisk basilikum

ca 100 g fintrevet pecorino eller parmesan

20 små langtidsbagte cherrytomater, som du finder opskriften på HER.

 


Sådan gør du: 

Kom ca 1/2 dl olivenolie, finthakket rødløg og hakket oksekød på en stor pande, og brun det af. Sørg for det hakkede kød, bliver delt i atomer!

Kom 2 tsk salt, 2 tsk peber, hvidløg og halvdelen af oreganoen i, og rist med Kort.

Tilsæt balsamico, rødvin og de flåede tomater. Hak lidt i de store tomater, med din grydeske, så de fordeler sig.

Lad retten småsimre i 10 minutter, hvor du rører ind i mellem, INDEN du sætter vand til pasta over at koge. Retten skal nemlig simre 45 minutter til en time alt i alt.

Kog din pasta a la dente i rigeligt letsaltet vand.

Smag saucen til og tilsæt evt tomatpuré, hvis du tænker din ret mangler dybde. (Se under tips, ang. kvalitet af flåede tomater.)

Tilsæt de friske tomattern og de langtidsbagte halve cherrytomater, og varm KORT igennem.

Lige inden servering fisker du din pasta direkte fra kogevandet og op i panden til saucen. Vend forsigtig men grundigt rundt.

Drys med friskrevet parmesan eller pecoriono, frisk oregano (også gerne blomsterne) basilikum og server straks – evt med en super lækker olivenolie, man selv drypper over.

Tips: 

En rest: Hvis du får en rest tilovers, anbefaler vi du laver gratineret pastaret ud af den. Kom den kolde pastaret i et oliesmurt, ovnfast fad. Hæld lidt bechamelsauce over, drys med revet mozzerella og en anelse rasp, og bag den i ovnen ved 200 grader, til den er gylden på toppen, og server med en lækkert salat. F.eks. Tomatsalat med feta og pinjekerner.

 

Tips:

Flåede tomater: Når man laver retter med flåede tomater, har vi fundet ud af, kvaliteten af disse har meget stor betydning for smagen af retten. Ofte kan man ramme en lækker smag med en hvilken som helst dåse flåede tomater, ved at tilsætte tomatpuré, salt, sukker, peber og evt. boullion. Men man kan også prøve en rigtig “lækker dåse” (det lød lidt forkert hva’ 😆😆) som denne HER. Jeg siger jer: I kan smage forskel!! Er du i tvivl, så åben den samtidig med en af de typiske fra supermarkedet, og SMAG på dem med en ske.. kolde.., 😉 .. Så er du ikke i tvivl længere.

Tips:

Pasta:

Præcis det samme gælder pasta. Der er forskel på kvalitet, og vil du give den et ekstra pift til en særlig anledning, så prøv DENNE. Vi er fans! Faktisk undgår jeg helst den gense pasta fra supermarkederne nu, hvor vi har fået øjnene op for, hvad pasta OGSÅ kan være.

Til vegetaren: Når vi får denne ret, laver jeg enten en lækker tomatsauce selv til vores vegetar, eller jeg bruger en lækker italiensk færdiglavet, som vi aldrig har smagt bedre andre steder end den du kan finde lige HER, som findes i 3 økologiske smagsversioner. Den er også helt vidunderlig i en hurtig vending sammen med en lækker pasta og en nem salat!

BUON APPETITO! 💚

Ingen kommentarer endnu

Hvis du kan lide, hvad du ser, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Her er du velkommen til at skrive til os

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Donuts