Spaghetti Carbonara a la Vin O Weekends

Banandrømme med saltkaramel

 

Oooh La Laaaahhh 😋😋❗De her er farlige.. så er du advaret. De smager utroligt godt, og fra første bid, er man bare HELT sikker på det der med banan, bare er for at snyde nogen til at tro, de er lidt sunde… de hverken slanker eller holder længe i køleskabet!  De bliver ÆDT med saltkaramel, friskostfrosting og hele svineriet ASAP! Så er det sagt. 😜 De er inspirerede af Christel Pixi’s Dulce de leche, med et vinoweekends tvist; bl.a. vores hjemmelavede saltkaramel.

Det skal du bruge til 12 muffins:

bananmuffins:

100 g hvedemel

30 g grahamsmel

1 tsk bagepulver

1 tsk kanel

1/4 tsk salt

115 g blødt smør

60 g rørsukker

50 g brun farin

60 g cremefraiche 18%

kornene fra 1 vaniliestang

2 æg

2 modne bananer (og her er brune pletter velkomne)

1 portion saltkaramel.

friskostfrosting:

40 g blødt smør

30 g kakao

150 g Philadelphia smøreost neutral

250 g flormelis

Saltkaramel:

75 g rørsukker

3/4 dl piskefløde

1/2 tsk flagesalt

1/4 tsk kanel

Sådan gør du:

Saltkaramel:

Start med at opvarme fløden, men uden at den begynder at koge. Sæt den til side, mens du smelter sukkeret i en tykbundet gryde. Pas på ikke at sætte den på for høj varme. Start ved medium, og hold hele tiden øje.

Når sukkeret er smeltet tilsætter du fløden lidt af gangen, mens du rører.

Til sidst tilsætter du salt og kanel, og lader den køle af.

Bananmuffins:

Forvarmet din ovn til 180 grader.

Bland alle de tørre ingredienser i en skål. I en anden skål pisker du æg smør, sukker, vaniliekorn og farin tykt.

Så tilsætter du cremefraiche og de mosede bananer, og vender det rundt med en dejskraber. Til sidst vender du forsigtigt de tørre ingredienser i.

Fyld de 12 muffinforme. Vi synes det er nemmest med en sprøjteposen. De skal kun fyldes 3/4 op, da de jo hæver… og der også skal frosting på senere.. 😉

Bag ved 180 grader i midten af ovnen ca 15-20 min.

Frosting:

Pisk Philadelphia og smør rigtig luftig. Sigt flormelis og kakao i massen lidt af gangen, mens du pisker det. Slut af ved høj hastighed.

Anret:

Lad kagerne køle af, og lav herefter små huller i midten af kagerne med en tyl. – stik ned -drej rundt et par gange – tag op!  (Eller med en lille kniv)

Fyld hullerne med saltkaramellen med en sprøjteposen med en lille tyl.

Dæk hullet med en rigtig flot dekoration med frostingen. Vi har brugt denne tyl på 18 mm:

Og så er det bare at gå i krig med det pokkers kagespisning! 🤪🤪

Tip: Du kan gøre alle 3 ting klar i god tid, opbevare det på køl, og anrette lige inden servering. MEN du kan også lave kagerne på forhånd, og forsigtigt opbevare dem i tætsluttende bøtte på køl indtil servering. 

Vi synes frostingen er bedst KOLD! 😉

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spaghetti Carbonara a la Vin O Weekends